Udbud og tilsyn

Udbud og kontrahering

Kontraktgrundlag med entreprenør

 

I mindre projekter ønsker nogle bygherrer selv at finde en entreprenør og få byggeriet opført, på baggrund af et myndighedsmateriale.

Til sådanne mindre projekter fletter Fungerium oftest myndigheds- & hovedprojektet sammen, således man sparer en fase, og herved sender det samme projekt ud til en entreprenør som sendes til myndighederne. Dette kan ofte gøres ved kun at tilføje nogle enkle bygningsdetaljer samt kort projektbeskrivelse.

 

Til større projekter udfører Fungerium et hovedprojekt med et komplet tegningssæt og materialebeskrivelse, bestående af konstruktionsdetaljer, installationsprincipper af vvs, el og ventilation.

I flere af disse projektområder, udfører en entreprenør kun det lovlige minimum, hvis der ikke er taget hensyn til bygherrens særlige ønsker.

 

Den største risiko ved et byggeprojekt, er de juridiske konflikter man kan komme ud i.

Her har vi jo alle set et utal af boligprogrammer hvor folk kommer ud i problemer med forudbetaling, fejl & mangler og byggesjusk.

Her supplerer Fungerium et udbudsmateriale med tidsplaner, tilbudslister og kontraktoplæg, som beskriver ansvarsfordeling mellem udbetalinger, forsikringer, sikkerhed og fejl- & mangelansvar som alle er kritiske områder for opførelse af et byggeri.

 

Der er flere kriterier i forbindelse med et udbud, om det udbydes i licitation eller der indhentes underhåndsbud fra forskellige entreprenører.

Her kan Fungerium hjælpe med at vælge de korrekte håndværkere til et godt samarbejde, da vi har erfaring med de fleste håndværkere her i Vestjylland.

Tilsyn af entreprenørarbejde

Stemmer udførelsen overens med kontrakten

 

Udover et gennemarbejdet udbudsmateriale, kræves der også god projektstyring med kontrahering, koordinering, budgetstyring og tilsyn af udført arbejde, for et vellykket byggeri.

På trods af at der findes rigtig mange dygtige håndværkere, er det ikke en garanti for, at et projekt bliver opført kvalitets- og tidsmæssigt, efter bygherrens ønsker, uden tilsyn.

 

God projektstyring er mindst lige så vigtig som godt håndværk, og Fungerium tilpasser projektstyring med tilsyn på flere forskellige niveauer, alt afhængig af den valgte udbudsform, samt størrelsen og kompleksiteten af byggeriet.

Der kræves ikke meget tilsyn for opførelse af et lille skur, men ved store byggerier bør der løbende føres tilsyn og planlægning af projektforløbet, således afleveringsforretningen kan ske rettidigt og uden fejl og mangler.

 

Tilsyn er primært et koordineret samarbejde med entreprenørerne, for at undgå at fejl overhovedet opstår. Her danner tilsynet bro mellem bygherren og entreprenøren, således begge parter forstår projektets omfang, og bygherren trygt bliver guidet igennem byggeriet.

 

Afleveringsforretningen er byggeriets sidste fase. Her gennemgår tilsynet, sammen med entreprenøren, hele byggeriet for fejl og mangler, hvor evt. fejl og mangler kræves udført før slutregninger betales. Dette giver sikkerhed for at der ikke betales regninger for ydelser som ikke er udført.

 

Fungerium ApS • Ribovej 7 • 6950 Ringkøbing • jacob@fungerium.dk • Tlf: 51 72 91 15